Forestillingen er derfor endeligt aflyst.
I vil får refunderet billetprisen.
Det beløb I har til gode, vil blive indsat på din ”Teaterkonto” i billetsystemet.
Det betyder, at I kan få beløbet retur på en af to måder:
- I kan bruge beløbet, når I køber nye billetter i Rønne Theaters Billetsalg.
- I kan få beløbet udbetalt næste gang, I kommer i Rønne Theater ved henvendelse i Billetsalget.
Tilbagebetalingen sker til jeres Dankort.
Lige nu kan “Teaterkontoen” ikke bruges online.
Billetsalget på Rønne Teater er åbent mandag til fredag kl. 15-17, samt 1 time før forestillingerne.
-
Drama
Det er et bemærkelsesværdigt firkløver, der mødes en aften i det fine Heibergske hjem, hvor H.C. Andersen har søgt tilflugt efter en uheldig optræden. Han tabte sit gebis på det støvede gulvtæppe, mens han holdt en hyldesttale for selveste Kongen og hans grevinde.
Skamfuld og flov søger han tilflugt hos ægteparret Johanne Louise Heiberg og Johan Ludvig Heiberg, de to spydspidser i den kulturelle elite, som Andersen higer efter at blive en del af. Johanne møder Andersen med hån og rendestenssprog, og rap i replikken nedgør hun den triste Andersen.
Det skønmalede portræt af tidens mest feterede skuespillerinde krakelerer, som aftenen skrider frem. Da fru Heiberg var barn, samlede hun regnorme op og vaskede mudderet af deres slimede kroppe, så de blev helt rene og fine. Men renskurede og i det stærke lys døde de.
Fru Heiberg og H.C. Andersen er begge trukket op af deres barndoms muddergrøft, og selv om denne aften akkompagneres af Johannes uforstående ægtemand og en sjofel, skaldet gamling, så bliver mødet mellem de to skyggebørn Hans Christian og Johanne uforglemmeligt.
Uforglemmeligt er også det gnistrende samspil mellem de to hovedpersoner. Her er virkelig noget at glæde sig til.
Fra regnormenes liv blev kåret som Årets Forestilling i sæson 2021/2022 af CPH Culture.
Producent: Folketeatret Turné
Hjemmeside: www.folketeatret.dk
Medvirkende: Ellen Hillingsø, Ole Lemmeke, Michael Moritzen og Lisbeth Lundquist
Manuskript: P.O. Enquist
Oversætter: Frederik Dessau
Instruktør: Kasper Wilton
Scenografi: Kim Witzel
Kostumedesign: Line Beck
Danseinstruktion: Jeanette Binderup-Schultz
Teaterforlag: Nordiska ApS
Fotograf: Gudmund Thai
Folketeatret modtager driftstilskud fra Kulturministeriet
Fra regnormenes liv
Opføres i Rønne Theater, Store Scene.
Tirsdag den 24. oktober 2023 kl. 19.30
Varighed: 2 timer og 10 minutter inkl. pause.
Handicappede, der ønsker ledsagerbillet, kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder