Figaros bryllup eller når bønder elsker

  • Komisk opera

Den unge greve Elmer Vivas store anseelse og hans gode udseende er steget ham til hovedet. Han har et alt for godt øje til de unge piger på sin gård. Grevinde Rosa, Grev Elmers selvopofrende og ædle hustru, kan ikke længere skjule for sig selv, at greven har besudlet deres ægteskab med sine eskapader.
Rosa må lide den tort, at hendes mand nu har kastet sit lystne blik på deres kække stuepige Susanne. Susanne er trods sin uskyld ikke blind for grevens lumpne hensigter. Hun er forlovet med fodermesteren Figaro. Han døjer med et iltert gemyt og kan også slå en proper næve, så ve den lystne greve, hvis han kommer i vejen for Figaros Bryllup.

Mozarts eviggrønne klassiker om troskab og utroskab, om dyd og begær, er i bedste Morten Korch stil omplantet til et dansk landbrugsmiljø i 1950’erne. Et broget figurgalleri strikker de mest utrolige intriger sammen, den frække mekanikerpige Karen Bino, den durkdrevne sognerådsformand doktor Bertelsen, den sleske spillelærer, hr. Bassen, og mange flere, står sammen om at få greven ned med nakken og give den skønne grevinde oprejsning.

Opera kompagniet Nontardar sender en kærlig hilsen til den danske komediearv, samtidig med at de gør Mozarts geniale mesterværk fuld ære.

Producent: Nontardar
Hjemmeside: www.nontardar.dk
Medvirkende: Mette-Marie Øyen, Philippa Cold, Stina Schmidt, Thomas Storm, Fritjof Fuglesang, Jacob Beck
Komponist: W. A. Mozart
Libretto: Lorenzo da Ponte
Oversætter: Holger Boland
Instruktion og dansk dialog: Jacob Beck
Fotograf: Jacob Christian Hansen


Figaros bryllup eller når bønder elsker

Opføres på Rønne Theater, Store Scene.

Tirsdag den 12. december 2023 kl. 19.30

Varighed: 2 timer inkl. pause.

Prisgruppe: 1
KØB BILLETTER

Handicappede, der ønsker ledsagerbillet, kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder

BILLETTER TIL HANDICAPPEDE
ABONNEMENTSFORDELE
VEJLEDNING I KØB AF ONLINEBILLETTER

 Så mange så forestillingen:  233