Digging Deep

  • Drama for unge og voksne

I et vildt Film Noir univers møder vi tre skuespillere, der påtager sig rollerne kvinden i nød, femme fatal og antihelten.

Alle tre prøver de at finde ud af, om de er gode mennesker via anklager og indrømmelser. De viser iscenesatte episoder fra deres virkelige liv, og de blotter personlige handlinger og holdninger.
Men hvor ligetil er det egentlig at finde ud af, hvor ens moralske kompas står – og er det uden konsekvenser?

DU FÆLDER DOMMEN.
Når du ankommer til teatret, skal du registrere dig via sms som folkedommer. I løbet af forestillingen bliver du præsenteret for moralske spørgsmål, som du skal svare på ved at sende sms’er med din dom – moralsk rent eller råddent? Som publikum er det altså dig og resten af salen, der bestemmer, hvad der kendetegner det gode menneske.

Producent: Kånstkollektivet
Hjemmeside: www.kaanstkollektivet.dk/digging-deep
Medvirkende: Cecilie Haugaard, Rune Klenø & Mathilde Bækmark
Komponist: Sune Skuldbøl Vraa
Manuskript og idé udvikling: Cecilie Haugaard, Rune Klenø, Mathilde Bækmark & Betina Grove
Instruktør: Betina Grove
Scenografi: Simone Bartholin og Rosa Birkedal
Scenografisk Assistent: Victoria Mau Osbar
Lysdesign: Rosa Birkedal
Teknik og kodning: Morten Hembo
Fotograf: Søren Meisner

Målgruppe: Fra 16 år


OM KÅNSTKOLLEKTIVET
Teaterkompagniet Kånstkollektivet skaber fysisk, humoristisk og eksplosiv scenekunst med visionen om at gøre det performative folkeligt. I ‘Digging Deep’ er Kånstkollektivet gået sammen med Betina Grove og har fusioneret deres fysiske formsprog med Betinas blik for skarpe fortællinger.
Kompagniet har siden 2019 arbejdet med menneskets uperfektheder som stof til at fremstille den evige konflikt, det er at være menneske

Forestillingen er støttet af Garantifonden.

Digging Deep

Opføres i Musikhuzet

Mandag den 9. september 2024 kl. 19.30

Varighed: 1 time og 15 minutter uden pause

Prisgruppe: 2

Unummererede pladser

Bonusforestilling

KØB BILLETTER ONLINE

Handicappede, der ønsker ledsagerbillet, kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder

BILLETTER TIL HANDICAPPEDE
ABONNEMENTSFORDELE
VEJLEDNING I KØB AF ONLINEBILLETTER