De Urørlige

  • Komedie

Oplev Preben Christensen og Arian Kashef i en af verdens bedste feel good komedier.

Phillip er mangemillionær og bor i et af de fineste kvarterer i Paris, men efter en alvorlig ulykke er han blevet lam fra halsen og ned. Driss er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto.
Da Phillip vil ansætte en ny hjælper, søger Driss – der helst vil forblive på kontanthjælp – modvilligt jobbet og regner med at få et rungende nej, som han er vant til. Men Phillip, der savner forandring i hverdagen, overrumples af Driss’ humor og energi og beslutter at ansætte ham.
I mødet mellem de to meget forskellige mænd vokser et uventet og enestående venskab frem, og med humoren som grundtone i deres samvær, giver de hinanden et skub fremad i livet.

Producent: Folketeatret
Hjemmeside: www.folketeatret.dk
Medvirkende: Preben Kristensen, Arian Kashef, Jeanette Binderup-Schultz, Troels Malling m.fl.
Dramatisering: Kim Bjarke
Oversætter: Ninette Mulvad
Instruktør: Kim Bjarke
Scenografi: Camilla Bjørnvad
Dramaturgi: Ninette Mulvad
Fotograf: Gudmund Thai

Målgruppe: Ung- og voksenforestilling. Fra 16 år


Forestillingen ‘De Urørlige’ bygger på en selvbiografisk roman af Abdel Sellou, der i bogen beskriver sin tid som hjælper for den franske aristokrat Phillippe Pozzo di Borgo. Filmen fra 2011 blev hurtigt den mest sete franske film på verdensplan nogensinde.

Folketeatret modtager driftstilskud fra Kulturministeriet.

De Urørlige

Opføres i Rønne Theater, Gl. Scene

Lørdag den 14. december 2024 kl. 19.30

Varighed: 2 timer og 20 minutter med pause

Prisgruppe: 1
KØB BILLETTER ONLINE

Handicappede, der ønsker ledsagerbillet, kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder

BILLETTER TIL HANDICAPPEDE
ABONNEMENTSFORDELE
VEJLEDNING I KØB AF ONLINEBILLETTER