Komedie
• En komedie om angst.
Producent: Gurs Teater
Medvirkende:Farshad Kholghi
Musikalsk arrangement: Rasmus Friis, Jason Dove
Historiekonsulent: Kristian Holm Joensen
Hjemmeside: www.farshadkholghi.dk
Foto : Naya Buch
Adam er altid smilende, også selv om han inderst inde har lyst til at tudbrøle. Han bærer på en stor smerte, men har i mange år fejet den ind under et fint persisk tæppe.
En dag bliver Adam forelsket. De stærke følelser bryder Pandoras Æske op, og fortidens dæmoner kravler op til overfladen og råber:
BØH!
Angsten overtager styringen og kaster ham ud i et tragikomisk eventyr, hvorfra han desperat forsøger at flygte.
”Omtrent 300.000 danskere lider af angst, og jeg er én af dem. I mange år betragtede jeg angsten som et kæmpe tabu, der skulle hemmeligholdes. Dog med det triste resultat, at jeg blev mere og mere ensom. Først da jeg, efter mange års emotionelt stormvejr, valgte at være ærlig om min ”lidelse”, mistede angsten sin magt over mig. I dag er jeg ikke længere bange for min angst, og jeg lever med den.
Mit ønske med denne komedie er at oplyse og nedbryde tabuerne om angst.
Fortællestilen er inspireret af den italienske teatermester Dario Fo, med masser af energi, humor, alvor og poesi. Historien ledsages af nykomponeret musik og lydeffekter ” Farshad Kholghi.
Så mange så forestillingen: : 96
BØH!
Opføres på Rønne Theater.
Fredag den 22. januar 2016 kl: 19.30
Varighed: 2 time med pause.
Prisgruppe: 2