Komedie/farce
-
En fortælling om livet
-
Werdelin når hun er allerbedst
Manuskript: Nikoline Werdelin
Scenografi: Magdalena Stenbæk
På Scenen: Benjamin Kitter, Claus Flygare, Niels Skousen, Thomas Mørk, Jens Gotthelf, Johanne Louise Schmidt og Mette K. Madsen
Fotograf: Gudmund Thai
Hvorfor er vi bange for døden? Vi er jo helt vilde med fødsler!
Boblerne i Bækken er befriende morsom og meget livsbekræftende. Det handler om at være
i nuet og gribe lykken. Nikoline Werdelin tager et usentimentalt livtag med døden og skildrer livet og døden uden nåde.
Vi befinder os blandt kræftpatienter på Rigshospitalet, hvor fem mænd ligger for
døden. De taler om kvinderne, tabene, livet og sorgen. De skændes, griner og slås med puder.
Maj, den halte, men danseglade natsygeplejerske er hos dem, og de får også besøg
af den kvinde, der for hver især har haft afgørende betydning; konen, elskerinden, datteren, veninden.
På stue 5041 er Maj mændenes lys i mørket i denne bittersøde komedie, hvor vi ler, ikke af personerne, men af livets tragikomiske natur.
Claus Flygare modtog i 2008 en Reumert som årets dramatiker.
Niels Skousen fik folkeligt gennembrud som landmanden Axel i TV-føljetonen “Landsbyen”.
Om nyt stjerneskud udtalte Waage Sandø i januar 2010: »Johanne Louise Schmidt sprudler af originalt talent.«
Mette K. Madsen modtog i 2002 Reumerts Talentpris.
Så mange så forestillingerne: 265
Boblerne i Bækken
Opføres på Rønne Theater.
Tirsdag den 12. oktober 2010 kl: 19.30
Varighed: Ikke oplyst.
Prisgruppe: 1