Blodbadets Gud

Grotesk komedie

  • Eller Da Ferdinand slog fortænderne ud på Bruno

  • hudfletter den borgerlige middelstands syn på børneopdragelse

Producent: folketeatret.dk
Af: Yasmina Reza
Oversættelse: Jesper Kjær
Scenografi: Birgitte Mellentin
Instruktion: Ulla Gottlieb
På scenen: Julie Carlsen, Ditte Gråbøl, Lars Mikkelsen, Henrik Prip
Foto: Fra brochuren.
Ferdinand på 11 år har slået fortænderne ud på den jævnaldrende Bruno. Nu mødes forældrene til de to drenge for stille og roligt at tale forløbet og en forsoningsmodel igennem. Alain og Anette er inviteret over til offerets forældre, Veronique og Michel, for at løse konflikten på en pædagogisk og kultiveret måde over en kop kaffe, som det sig hører til for civiliserede mennesker.

Men hvorfor har de to drenge været oppe at slås? Som eftermiddagen skrider frem, udvikler det, der skulle ende i forsoning og fordragelighed, sig til et ”blodbad” af beskyldninger og insinuationer. En langt værre, uløselig konflikt, hvor skeletterne rasler ud af skabene.

Blodbadets Gud er en brutal komedie, der på en grotesk og absurd måde hudfletter den borgerlige middelstand og dennes syn på børneopdragelse.

Franske Yasmina Reza er den mest spillede nulevende kvindelige dramatiker i verden.

Et gensyn med fire spændende skuespillere, kendt fra scenen, film og TV.

 Så mange så forestillingen:   165

Blodbadets Gud

Opføres på Rønne Theater.

Mandag den 24. november 2008 kl: 19.30

Varighed: Ikke oplyst.

Prisgruppe: 1

(Reumertbillet)