Arte Flamenco på Dansens dag
-
Bornholms Egnsteater og Teaterforeningen Bornholm præsenterer
Foto: Fra brochuren.
Arte Flamenco udfolder traditionel flamencokunst tilsat originalitet og et moderne touch. Gruppens base er Danmark, men man kan på ingen måde sige, at gruppen er dansk. Det musikalske udgangspunkt er kompositioner af den franske sanger Thierry Boisdon og de to svenske guitarister Robban Svärd og Emil Pernblad – og hertil kommer så skiftende dansere og musikeres krop og sjæl.
Flamencoen i den moderne verden ikke længere kun er de spanske sigøjneres. Flamencoen er blevet verdenseje på lige god med f.eks. jazzen, og der er naturlig rift om de dygtigste og bedste musikere og dansere ligesom alle prøver at udvikle sig. Og derfor kan det være, at vores ekvilibristiske percussionist er på vej til Kairo for at deltage i et arabisk trommekursus og at vores elegante danser tripper rundt på en berømt japansk danserestaurant. Denne organisering gør det lidt svært at planlægge – men til gengæld holder det os åbne og musikken interessant og levende – ikke blot for musikerne men også for publikum.
Så mange så forestillingen: 61