Psykologisk krimi
• Krimi, Kunst, Sex og Nazisme
Producent: Landsteatret
Medvirkende: Stine Stengade og Anders Bircow
Instruktør: Hans-Peter Kellner
Fotograf: Landsteatret aps
Hjemmeside: www.landsteatret.dk
ÅParis, 1941: Pablo Picasso er blevet bortført af den tyske besættelsesmagts efterretningstjeneste fra hans yndlingscafé til et lagerrum under byens gader. Her bliver han forhørt af den smukke Fräulein Fischer, som er udsendt kulturattaché fra Berlin.
Hendes ordre: Find ud af om tre Picassoværker, der er blevet konfiskeret fra deres jødiske ejere, er ægte. Det tyske propagandaministerium har planlagt en udstilling, men kun Picasso selv kan bekræfte deres autenticitet.
I begyndelsen indvilger Picasso. Men da frk. Fischer afslører, at »udstillingen« i virkeligheden dækker over en offentlig afbrænding af degenereret kunst, kæmper Picasso med næb og kløer for at redde sine værker.
Alle midler tages i brug i forsøget… og samtidigt går det mere og mere op for os, at også frk. Fischer har ryggen mod muren.
Hun har også sine hemmeligheder at forsvare…
De tos legen kispus med hinanden, indeholder en både erotisk, humoristisk og fremfor alt dødsensfarlig undertone… begge ved, hvad der er på spil for hver især.
Spørgsmålene »Hvad er kunst?« og »Hvad kan kunst?« og »Hvad betyder kunst for verden?« bliver rystet til en sprængfarlig politisk cocktail.
»A Picasso« bygger delvis på historiske begivenheder. Den følger biografiske momenter i Picassos liv.
Så mange så forestillingen: 168
A Picasso
Opføres på Rønne Theater.
Tirsdag den 17. februar 2015 kl: 19.30
Varighed: 1 time og 30 minutter uden pause.
Prisgruppe: 1