Skip to main content

Publikumsorganisationen
TEATERFORENINGEN BORNHOLM
går nu ind i sin 7. sæson.

TEATERFORENINGEN har efter forhandling med amtskommunen imødekommet det store behov, der er for pladser til vore forestillinger. I den kommende sæson er der derfor 6 teaterforestillinger med i alt 18 opførelser. Forestillingerne er fordelt pá 2 serier.
Man kan ved indsendelse af vedlagte giroindbetalingskort tegne abonnement báde til Serie I og Serie Il.
Dette er noget nyt, og tilslutningen i denne sæson vil give TEATERFORENINGEN større mulighed for at udbygge og variere repertoiret for kommende sæsoner.

Rabatordningen.
Ved tegning af abonnement skal der tegnes et gebyr pá kr. 15 pr. sæson for hvert abonnement. Såfremt en hel familie tegner abonnement, skal der betales kr. 15 for hver person.
Priserne for abonnementerne varierer efter hvilke pladser i teatret man ønsker, og der er herefter 4 forskellige prisklasser at vælge imellem for 3 forestillinger:
A-abonnement kr. 122
B-abonnement kr. 100
C-abonnement kr. 78
D-abonnement kr. 64

Såfremt de samme billetter købes i frit salg, vil priserne blive følgende:
A-billetter á kr. 59 pr. stk. eller kr. 177 for 3 forestillinger.
B-billetter á kr. 47 pr. stk. eller kr. 141 for 3 forestillinger.
C-billetter á kr. 35 pr. stk. eller kr. 105 for 3 forestillinger.
D-billetter á kr. 27 pr. stk. eller kr. 81 for 3 forestillinger.

Unge under uddannelse
Unge under uddannelse kan uden at tegne abonnement købe billetterne:
C-billetter á kr. 21 pr. forestilling.
D-billetter á kr. 18 pr. forestilling.

Rabatkuponer
Abonnenter kan rekvirere rabatkuponer til benyttelse ved teaterforestillinger overalt i landet, dog med undtagelse af Det kgl. Teater. Rabatkuponerne er personlige og kan ikke benyttes af andre.
Rabatten udgør 1/3 af billettens pris.
Rabatkuponerne rekvireres hos Karen Kofoed, tlf. 95 20 33.

Løssalgsbilletter
Der vil til samtlige opførelser kunne købes et begrænset antal løssalgsbilletter. Løssalgsbilletterne vil kunne købes på Rønne Theater 1 time før forestillingerne og kan bestilles på telefon 95 07 32 mellem kl. 15 -17 på alle forestillingsdage.

Husk ved indsendelse af postindbetalingskortet, at notere de datoer, De ønsker at benytte. og TEATERFORENINGEN vil ved udsendelse af abonnementerne tage videst muligt hensyn dertil.

Alle forestillinger vil blive annonceret i de bornholmske dagblade.

Hvis det bestilte abonnement er udsolgt, bedes De på girokortet notere, hvilket De ønsker i stedet. Men vi håber at kunne opfylde alles ønsker.

Teaterforeningen har i år satset meget på engelsk teater, og det gør vi, fordi engelsk teater allerede fra Shakespeares tid og op igennem flere århundreder, og især i vore dage, har vist en evne til at formulere sig, således at mennesker fra det 16. århundrede og nutidsmennesker får – ikke alene en fornøjelse men også – en oplevelse ved at se engelsk teater.
Vores repertoire spænder fra Shakespeares HELLIGTREKONGERSAFTEN over et skuespil om Bernhard Shaw, som ses på scenen i et samspil med en skuespillerinde, han er meget forelsket i – Noel Cowards PRIVATLIV, som er en moderne klassiker og til sidst den nye engelske teaterforfatter Simon Gray som i de sidste sæsoner ikke alene har henrykket publikum i London, men også på Det kgl. Teater har haft succes med skuespillet: Hold mig udenfor.