Skip to main content

Praktiske oplysninger 1996-1997

Der er flere fordele ved at tegne abonnement …

  • Abonnementsrabat.
  • Rabatkuponer, der giver rabat til teatre i hele Danmark.
  • De sikrer Dem pladser til de forestillinger, De ønsker at se, (eller alternativer) og De får billetterne tilsendt.

ABONNEMENT

Tegn et abonnement i Teaterforeningen og vælg frit mellem alle forestillingerne. De kan bestille lige så mange forestillinger, det skal være, men mindst 3 for at få abonnementsrabatten.
Abonnementstegningen kan foregå på den tilmeldelsesblanket, der findes side 19.

Abonnementstegningen og pladsreservationen foregår i den rækkefølge, bestillingerne indgår – dog med skyldigt hensyn til, hvornår brochuren er uddelt rundt om på øen.
Deres abonnement er bindende for hele sæsonen, dvs. De hæfter for hele beløbet.
Er De forhindret i at komme til en forestilling, bytter Teaterforeningen gerne billetten til en anden forestilling, hvis det er muligt.

BETALINGEN

Når vi har fået Deres bestilling, modtager De billetterne til de forestillinger, De har bestilt + girokort ca. medio september.
Betalingen kan, hvis det ønskes, deles i 3 rater. 1. rate skal betales inden 1. oktober. 2. rate inden 1. december, 3. rate inden 1. februar.

ABONNEMENTSGEBYR

Abonnementsgebyr for sæsonen 1996 / 1997 er kr. 50 pr. person.

PLADSER OG KATEGORI

Rønne Theater fungerer som en enhed med samme pris = A-pladser.
Herfra er undtaget: Parterre (siderækkerne på gulvet), »søjlepladser« og 2. række sidebalkon = C-pladser.
Disse pladser sælges kun i abonnement, når alt andet er udsolgt, men sælges i løssalg og til unge.
Musikhuset har unummererede pladser og derfor kun én billetpris, se under forestillingsomtalerne.

Teaterforeningens kontor
Kasserer Helene Jæger.
Tlf. 56 47 06 56
Dyndevej 5, 3751 Østermarie.
som gerne besvarer alle spørgsmål til foreningen.
Teaterforeningens formand:
Jette Pedersen, træffes: Lærkeløkken 7, 3770 Allinge. Tlf. 56 48 14 27.

LØSSALG 
Resterende billetter kan bestilles på Teaterforeningens kontor fra ca. 1 uge før forestillingerne eller på forestillingsdagene -1 time før forestillingen begynder på Rønne Theater, tlf. 56 95 07 32, eller i Musikhuset, tlf. 56 95 94 04.
Abonnenter får rabat på løssalgsbilletter til personlig brug ved forevisning af girokortet, som er medlemskort.

Brochure
Flere teaterbrochurer kan rekvireres på Teaterforeningens kontor. Brochuren er desuden lagt ud i banker, biblioteker, Brugsen m.fl.

Rabat til teatre over hele landet
Alle abonnenter kan få udleveret rabatkuponer til personligt brug. Kuponerne giver ret til rabat på billetter til alle teatre over hele landet – undtagen Det Kgl. Teater.
Rabatkuponer kan bestilles på Teaterforeningens kontor.

BESTYRELSEN
Jette Pedersen (formand), Lone Bruun Beyer (næstformand), Kirsten Mortensen (sekretær), Henry Bech, Lis Bech, Hans Jørn Karlsen, Bent Kofoed, René Møller, Maja Trudsø.

FAKTUELLE OPLYSNINGER
Teaterforeningen Bornholm
Kontor:

Kasserer Helene Jæger. Dyndevej 5, 3751 Østermarie. Tlf. 56 47 06 56

Formand:
Jette Glavind Pedersen. Lærkeløkken 7. 3770 Allinge. Tlf. 5648 1403

Tryk: Burgundia tryk, Rønne. Oplag: ikke oplyst

BILLETPRISER
Priskategori 1

Kategori Løssalg Abonnement Rabatpris Ung
A 175 135 150 70
C 75 50 75 35

Priskategori 2

Kategori Løssalg Abonnement Rabatpris Ung
A 120 75 75 35

Unge under uddannelse bliver uden abonnementsgebyr fortrinsvis indtegnet i gruppe C.

Close Menu