Administrative oplysninger 1988-1989

Praktiske oplysninger 1988 – 1989

Der er mange fordele ved at tegne et abonnement…
– 40 pct. abonnementsrabat.
– Rabatkuponer, der giver 25 pct. rabat til teatre i hele Danmark.
– De sikrer Dem pladser til de forestillinger, De ønsker at se, og De får billetterne tilsendt.

Abonnement:

Tegn et abonnement i Teaterforeningen og vælg frit mellem 10 forskellige forestillinger, som opføres 13 gange i alt. De kan bestille lige så mange forestillinger, det skal være, men mindst 3 for at få abonnementsrabatten på 40 pct. af løssalgsprisen.
Abonnementstegningen kan foregå på den tilmeldelsesblanket, der findes side 19.
Abonnementstegningen og pladsreservationen foregår i den rækkefølge, bestillingerne indgår dog med skyldigt hensyn til, hvornår brochuren er uddelt rundt om på øen. Deres abonnement er bindende for hele sæsonen, d.v.s. De hæfter for hele beløbet.
Er De forhindret i at komme til en forestilling, bytter Teaterforeningen gerne billetten til en anden forestilling, hvis det er muligt.

Betalingen:

Når vi har fået Deres bestilling, modtager De billetterne til samtlige de forestillinger, De har bestilt + girokort ca. medio september. Betalingen kan, hvis det ønskes, deles i 2 rater. 1. rate skal betales inden 1. oktober. 2. rate inden 1. december.

PRISER:
Priskategori 1

Prisgrupper Offentligt salg Abonnement Rabatpris Unge
A 120 75 90 60
C 65 40 50 30

Priskategori 2

Prisgrupper Offentligt salg Abonnement Rabatpris Unge
A 80 50 50 50

Unge under uddannelse kan blive indtegnet i gruppe C uden abonnementsgebyr.


Abonnementsgebyr
:

Medlemskontingentet for sæsonen 1988/89 er 20 kr. pr. person. Det vil blive opkrævet sammen med 1. rate.

Nummererede pladser:

Teatret fungerer som en enhed med samme pris = A-pladser. – Herfra er taget: Parterre = siderækkerne på gulvet – »søjlepladser« – og 2. række sidebalkon = C-pladser. Disse pladser sælges kun i abonnement, når alt andet er udsolgt, men sælges i løssalg og til unge..

Teaterforeningens kontor:

Teaterforeningen har nu oprettet et fast kontor.
Adressen er:
Tværstræde 1, 3700 Rønne. Tlf. 03 95 20 33.
Sommertif. 03 98 41 54.
Teaterforeningens formand, Bent Kofoed, træffes på denne adresse, og foreningens kasserer, Karen Kofoed, besvarer gerne ethvert spørgsmål vedrørende sæsonen og abonnementstegningen.

Løssalg:

Resterende billetter kan bestilles og købes på Teaterforeningens kontor eller på forestillingsdagene – 1 time før forestillingen begynder på Rønne Theater, tlf. 03 95 07 32.
Abonnenter får 25 pct. rabat på løssalgsbilletter ved forevisning af girokortet, som er medlemskort.

I teatret med gode venner:

Flere teaterbrochurer kan rekvireres på Teaterforeningens kontor, hvis nogle af Deres venner er interesserede og ikke selv har fået tilsendt brochuren.

Rabatkuponer:

Alle abonnenter kan få udleveret rabatkuponer til personligt brug. Kuponerne giver ret til 25 pct. rabat på billetter til alle teatre over hele landet – undtagen Det Kgl. Teater. Rabatkuponer kan bestilles på Teaterforeningens kontor.

Bestyrelsen:

Bent Kofoed, Susan Veise, Peter Eliasen, Sven Harild, Kirsten Sonne-Andersen, Birthe Juel-Jensen, Jan Vørs, Bent Solhøj og Jette Pedersen.

Generalforsamling:

Generalforsamling afholdes på biblioteket i sept. 1988. Alle medlemmer er velkomne med forslag til repertoire og ideer i øvrigt.