Moderne dans
Producent: Dansk Danseteater.
Medvirkende: Dansk Danseteaters ensemble.
Koreografi: Tim Rushton & Alessandro Sousa Pereira.
Hjemmeside: www.danskdanseteater.dk
Fotograf: Søren Meisner
KRASH & CHOPIN DANSER er en dobbeltforestilling med afsæt i to vidt forskellige musiktraditioner, skabt af to af Danmarks mest prisbelønnende moderne koreografer: kunstnerisk leder og Reumertvinder Tim Rushton og koreograf Alessandro Sousa Pereira.
CHOPIN DANSER af Tim Rushton blev oprindeligt skabt til Operaens foyer i august 2017 som et forstudie til denne forestilling. Frédéric Chopin, også kaldet klaverets digter, var både teknisk nyskabende, fantasifuld og poetisk søgende. Han kunne om nogen få klaveret til at synge.
Med udgangspunkt i Tim Rushtons store kærlighed til Chopins intime klavermusik udforsker han menneskets inderste romantiske relationer.
Det bragende energiske værk KRASH af den eftertragtede koreograf Alessandro Sousa Pereira er aftenens andet værk. KRASH er et værk fyldt med vildskab og maskulin kropsenergi inspireret af sammenstødet mellem forskellige kulturer.
Værket tager afsæt i digtet med samme titel forfattet af den danske poet Niels Frank; men KRASH er samtidig en ode til Pereiras brasilianske rødder, hvad angår både trin, udtryk og musik.
Stjerneproduceren DJ Turkman Souljah har komponeret musikken med udgangspunkt i de sensuelle rytmer vi kender fra Latinamerikas folke- og populærmusik.
Så mange deltog: 75
Teatersalen
27 Fredag den 15. marts 2019 kl. 18.15– 18.45.
Tilmelding nødvendig af hensyn til arrangementet.
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst – Garantiordningen for Voksenteater.
Så mange så forestillingen: 165
Krash & Chopin Danser
Opføres på Rønne Theater.
Fredag den 15. marts 2019 kl: 19.30
Varighed: 1 time og 20 minutter med pause.
Prisgruppe: 2