Jagten på et PLOT

Performanceteater

  • tag med på en underholdende, labyrintisk og anderledes vandreforestilling

Producent: Marianne Klint, Liminal.dk
Scenografi: Rebecca Arthy
Ide og iscenesættelse: Erik Pold og Adelaide Bentzon
Dramaturg: Karsten Johansen
Musik: Pelle Skovmand
Videodesign: Helle Lyshøj
Aktører: Alberte Tøttenborg og Christian Engell.
Medvirkende: Sigrid Kandal Husjord, Nina Kareis, Merete Byrial, Daniel Norback,
Johannes Lilleøre og Erik Pold.
Fotograf: Malle Madsen
Jagten på et PLOT er en vandreforestilling, der tilpasses hvert enkelt spillested, og skaber mulighed for at opleve byen på en helt ny måde.
Publikum samles ved Rønne Theater. Herefter deles de op i tre grupper, som hver følger deres guide på tre forskellige vandringer i Rønnes gader. Undervejs præsenteres publikum for guidens historie, og der udspilles en række forskellige scener og små forløb. Andre karakterer kommer til, et filmhold blander sig i begivenhederne og skaber en film, som publikum har mulighed for at medvirke i, og som vises til allersidst. I hver gruppe folder en samlet fortælling sig langsomt ud; men som en gåde er den ikke entydig, og man efterlades med følelsen af, at ikke alt blev afsløret.
Jagten på et PLOT stiller skarpt på plottet som fænomen både i scenekunsten og i den globale verden, vi, som moderne mennesker, hver især må skabe sammenhæng i.
Hvor forskelligt forstår og fortolker vi de samme begivenheder?
De enkelte fortællinger i forestillingen er inspireret af den japanske forfatter Haruki Murakamis fortættede og mytiske univers.

Pressen skrev:
“et internationalt performanceniveau af morbiditet, et sansemættet sted i slipstrømmen fra Hotel Pro Forma” Information
“En meget spændende, anderledes, underholdende, betagende og meget intim oplevelse som jeg bestemt vil anbefale.” Oestrogen.dk

 Så mange så forestillingerne:   38

Jagten på et PLOT

Opføres med afgang fra Rønne Theater.

Lørdag den 1. september 2012 kl: 11.00
Lørdag den 1. september 2012 kl: 15.00

Varighed: 2 timer uden pause.

Prisgruppe: 5