Cornelis

  • Cabaret – portræt

Cornelis Vreeswijk er en af de helt store kunstnere i Sverige – men sandelig også i Danmark, hvor hans smukke sange, som ‘Visen om de atten svaner’, ‘Felicia adjø’ og ‘Veronica’ stadig har et meget stort publikum. Det har hans viser med mere ”bid” i nu også, fx ‘Deirdres Samba’, ‘Nogle går rundt i udtrådte sko’ og ‘Jeg havde engang en båd’.

Cornelis’ liv var stormombrust.
En opvækst i et krigshærget Holland, som 13-årig startet i ny skole i Sverige uden at kunne et ord svensk, en karriere for fuld damp fra dag ét, druk, damer, stoffer, censur, utallige forsidehistorier, fængselsophold, skatteunddragelse, leverkræft, en alt for tidlig død – jo, han forstod at brænde sit lys i alle ender.

I cabaret-portrættet ‘CORNELIS’ kommer vi hele vejen rundt om ham. Hans smukke sange. De indignerede sange. Og nogle af de sange og viser af bl.a. Bellman, Taube og Forssel, som han farvede med sin suveræne og nyskabende fremførelse.
På den måde er cabaret’en også et lille portræt af den svenske vise.
Mellem sangene fortælles historien om hans liv og karriere.

Producent: Teatret OPtimis
Hjemmeside: www.optimis.dk
Medvirkende: Allan Høier, sanger, Allan Thorsgaard, guitarist
Instruktør: Bo Skødebjerg
Ide & koncept: Allan Høier
Fotograf: Teatret Optimis

Målgruppe: Ung- og voksenforestilling. Fra 16 år.


Cornelis

Opføres i Rønne Theater, Ny Scene

Tirsdag den 28. okt. 2025 kl. 19.30

og

Onsdag den 29. okt. 2025 kl. 19.30

Varighed: 1 time og 25 minutter med pause

Prisgruppe: 4

Unummererede pladser

KØB BILLETTER ONLINE

Handicappede, der ønsker ledsagerbillet, kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder

BILLETTER TIL HANDICAPPEDE
ABONNEMENTSFORDELE
VEJLEDNING I KØB AF ONLINEBILLETTER