-
GADETEATER
Udendørs middelalderspil for voksne og børn
På sit dødsleje gør Balders far ham arveløs.
Balder pakker sin luth og sine få ejendele og drager til den store by. Indenfor murene hersker kongens soldater. Der er præster og vækkelsesprædikanter, men intet arbejde at få. Balder er sulten og fortvivlet, men så går et gardin til side og han ser den skønne prinsesse. Balder sætter sig og spiller romantiske toner. Prinsessen hører ham og bliver smaskforelsket.
Dagen efter er der ridderturnering. Præmien er prinsessen og det halve kongerige, men først skal en frygtelig drage bekæmpes. Ved skæbnens ugunst (eller gunst) får Balder distraheret en ridder, der mister sit hoved. Kort tid efter er Balder blevet væbner for turneringens vinder og på vej ud for at slå dragen ihjel…
Lørdag d. 27.07. kl. 11:00 laver Teaterforeningen fest og musik i haven bag musikhuset.
Vi byder på gratis grillpølser, baren i Raschs pakhus lukker op for salg af drikkevarer af varierende karakter, og ihærdige teatergængere kan købe abonnement eller løssalgs billetter til den kommende sæson.
Kl. 13:00 slukker vi for grillen og musikken og overlader scenen til Rakkerpak, der spiller forestillingen “Balder og Dragen”
Producent: Dansk Rakkerpak og Faster Cool
Hjemmeside: https://www.danskrakkerpak.dk/balder-dragen
Medvirkende: Bastian Popp, Niels-Peter Kløft, Søren Møller Pedersen og Niels Grønne
Instruktion: Niels Grønne og Troels Hagen Findsen
Historie: Niels Grønne og holdet
Dramaturg: Jane Rasch
Scenograf: Christian Q. Clausen
Komponist: Bastian Popp
Kostumer: NadjaViga V. E. Jensen
Fotograf: Søren K. Kløft
Målgruppe: Fra 6 år
Forestillingerne støttes af Bornholms Regionskomme og Bornholms Bibliotek
Balder og Dragen
Rønne Bibliotek: fredag den 26. juli 2024 kl. 11.00
Haven bag Musikhuzet: lørdag den 27. juli 2024 kl. 11:00 – 14:00
Gudhjem – Holkadalen: søndag den 28. juli 2024 kl. 14.00
Varighed: ca. 1 time
Unummererede pladser