-
Musikteater
En lydvandring om sorgens kultur i 3 dele:
– en halv times koncert
– en vandring med podcast
– eftersnak
Mahler – på dansk – og refleksion i bevægelse, i naturen. “Sorgen er der, hvor kærligheden og døden krydser hinanden.”
Sådan får Svend Brinkmann lov til at indlede lydsporet på “OmSorg”, som er en kombination af lydvandring og koncert, hvor vi dykker ned i og bevæger os i sorgens landskaber.
SAUM inviterer til en 3-delt rejse i sorgens landskab – skabt af pianist Julie Andkjær Olsen, sanger Ingeborg Fangel Mo og performancekunstner Alaya Riefensthal.
Først en halv times dramatiseret koncert med sange af Gustav Mahler, hans sorgsange, ’Kindertotenlieder’, i SAUM’s egen danske oversættelse. Derefter en lille times stille vandring på kirkegården og i den omgivende natur, med podcast i ørerne, om sorgens kultur. (Turen kan også gennemføres med kørestol, rollator og klapvogn).
Til slut eftersnak hvor de to musikere, begge med personlige erfaringer med sorg, deltager i en samtale om at arbejde med sorg, også i sin kunst.
Kirken serverer noget varmt at drikke til eftersnakken.
Producent: Musikteatret SAUM
Hjemmeside: SAUM om forestillingen
Ide og koncept: Ingeborg Fangel Mo, Julie Andkjær Olsen og Alaya Riefensthal
Sanger: Ingeborg Fangel Mo (mezzosopran)
Pianist: Julie Andkjær Olsen
Lyddesign: Sara Troense og Alaya Riefensthal
Klipper: Sara Troense
Musik: Gustav Mahler
Instruktørkonsulent: Ina Miriam Rosenbaum
Podcasten er skabt i samarbejde med kunstnerkollektivet MYRK
Fotos: Pernille Plantener Holst
Så mange så forestillingen: 32
OmSorg – en lydvandring
Opføres i Aa Kirke,
Storegade 2K, 3720 Aakirkeby
Søndag den 19. november 2023 kl. 12.30
Varighed: 2 timer
Priser:
100 kr.
50 kr. for unge under 25
Unummererede pladser
Handicappede, der ønsker ledsagerbillet, kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder