Sommerhuset på Mols

  • Drama

To søstre. Som børn mister de deres far til selvmord. Den ene er med til at grundlægge dét, vi i dag kender som Molslaboratoriet ved Naturhistorisk Museum, den anden bliver en verdensberømt forfatter. De får ingen børn. Begge bliver enker, før de fylder 50.

De mødes et døgn i den enes sommerhus i Mols Bjerge uden andre end hinanden og den fortid, der har præget dem. Mød Elle og Tanne, to søstre, der prægede deres samtid, fremtid og ikke mindst hinanden.

‘Sommerhuset på Mols’ er baseret på forholdet mellem den ukendte forfatter Ellen Dahl og hendes verdensberømte storesøster Karen Blixen, og deres tilknytning til Ellens sommerhus Lille Strandkær, der ligger i Mols Bjerge. Både Ellen Dahl og Karen Blixen var meget fascinerede af den unikke flora og fauna i Mols Bjerge, som gav dem stor inspiration i deres forfatterskaber.

Producent: Teater Udsyn i co-produktion med Syddjurs Egnsteater
Hjemmeside: www.syddjursegnsteater.dk
Medvirkende: Anni Bjørn og Nynne Karen Nørlund Steenild
Vokal: Gunilla Lykke Jessen
Komponist: Peter Nørlund Steenild
Idé/koncept: Nynne Karen Nørlund Steenild
Manuskript: Simone Isabel Nørgaard
Instruktør: Eva Maria Zacho
Scenografi: Hans Nørregaard
Kostumer: Sisse Baklund
Lysdesign: Morten Ladefoged
Fotograf: Bibi Berger


Fakta om Molslaboratoriet
Det er blandt andet på grund af Ellens Dahls kærlighed til den vilde natur, at den findes på Mols i dag. Ellen Dahl og hendes mand Knud Dahl ønskede at bevare hedelandskabet for eftertiden og skænkede derfor gården Nedre Strandkær – som i dag udgør Molslaboratoriet – og det omkringliggende land til Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Eftersnak

De to skuespillere Anni Bjørn og Nynne Karen Nørlund Steenild træffes efter forestillingen i Teatercaféen. Her vil de svare på spørgsmål og fortælle om, hvordan forestillingen blev til.
Det er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.

Teatercaféen
Tirsdag den 17. oktober 2023 kl. ca. 20:30 og ½ times tid frem.
Baren vil være åben lige efter forestillingen.

★★★★ “Her er ingen vilde eller larmende effekter, men derimod en poetisk-tænksom lille forestilling, som på blot en times tid giver publikum følelsen af, at få nye indsigter i den verdensberømte forfatterindes mere menneskelige side.”
skrev ISCENE om forestillingen

 Så mange så forestillingen:  101

Sommerhuset på Mols

Opføres i Rønne Theater, Store Scene.

Tirsdag den 17. oktober 2023 kl. 19.30

Varighed: 1 time uden pause.

Prisgruppe: 2
KØB BILLETTER

Handicappede, der ønsker ledsagerbillet, kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder

BILLETTER TIL HANDICAPPEDE
ABONNEMENTSFORDELE
VEJLEDNING I KØB AF ONLINEBILLETTER