Skip to main content

Teaterforeningens
sæson 2025 – 2026

Kære Teaterven

VELKOMMEN til en stor teatersæson 25/26 med Teater- foreningen Bornholm.

I den kommende sæson slår vi alle rekorder og henter 27 professionelle teaterforestillinger, som spiller i alt 36 gange, til Bornholm.
Uanset hvor du er i livet — om du er til dans, opera, drama, komedie, cabaret eller klassikere, så er der masser af inspiration at hente i den brochure du læser lige nu. Hvis du vil vide mere, kan du finde information på teaterforeningens hjemmeside.
Hovedvægten af Teaterforeningen Bornholms forestillinger opføres som altid på Rønne Theater, men vi fastholder vores gode samarbejde med Musikhuzet, hvor vi har 3 forestillinger.
Også i år holder vi teaterlysten varm hen over sommeren. I samarbejde med biblioteket i Rønne arrangerer vi gadeteater for børn og voksne. Teatergruppen Dansk Rakkerpak kommer i weekenden den 25.-27. juli med forestillingen “Under uret”.

Oplysningerne om årets teaterrejse til Malmø vil blive annonceret, når vi har nyt, så hold øje med nyhedsbrevet og hjemmesiden.

Det er et stort arbejde at sammensætte, arrangere og afvikle så stor en teatersæson, og det kan kun lade sig gøre med fantastiske engagerede og dedikerede frivillige. Stor tak til alle.

Jeg vil endnu engang byde dig velkommen til teatersæson 25/26. Tag familie og venner med i teatret og få en oplevelse. Teatercaféen er åben, og efter nogle af forestillingerne har du mulighed for “eftersnak” med skuespillerne.
God læselyst! Husk — at du sparer penge, når du køber abonnement.

Vi ses i teatret.

Peter Kruckow
Formand

Close Menu