2 på Tur

Kultklassiker

Producent: Folketeatret
Medvirkende: Kurt Ravn, Peter Schrøder, Paw Henriksen og Kristine Yde.
Instruktør: Geir Sweaass
Scenografi: Marianne Nilsson
Oversættelse: Ninette Mulvad og Geir Sweaass
Hjemmeside: www.folketeatret.dk
Fotograf: Gudmund Thai.

Kurt Ravn og Peter Schrøder spiller to ældre herrer, som nægter at give op, selv om det egentlig er for sent. De er indlagt på hospitalet med hver deres terminale sygdom. Der varer dog ikke længe, før de beslutter sig for, at de ikke bare vil ligge der og vente på døden. Så de ’griber dagen’ og flygter.
Med dropstativ og iklædt stribet pyjamas stiller de sig op ved den nærmeste landevej og blaffer, klar til nye – sidste eventyr.

På deres vej møder de mange forskellige mennesker spillet af Paw Henriksen og Kristine Yde, som påvirker retning og udfald af deres lille udflugt.

Da de møder en gravid kvinde, hvis kæreste har forladt hende, sætter de sig for at finde ham, men i stedet ender de med at finde en voksen datter, der griber muligheden for at lære sin far at kende.

I løbet af den korte tid deres tur varer, erfarer de, at tilfældige hændelser fører til nye hændelser, som får betydning i nuet. Sådan er livet også, vi kender endestationen for de to mænds tur, men vejen derhen er fuld af livsglæde og håb for fremtiden.

Eftersnak
Der vil blive mulighed for eftersnak med skuespillerne om forestillingen.
Rønne Theaters Café
26 Tirsdag den 7. april 2020 lige efter forestillingen.
Baren vil være åben lige efter forestillingen.
Tilmelding nødvendig, da der er begrænset plads.

I 2006 blev stykke med den franske originaltitel Moins 2, nomineret til Molière-prisen som årets bedste franske dramatik.”

<strong>FORESTILLINGEN AFLYST </strong>

Komedien med Kurt Ravn og Peter Schrøder aflyses, men vi prøver at finde en anden dato.

På baggrund af Statsministerens udmelding om forlængelse af lukning af institutioner, skoler, teatre mv. må vi hermed meddele, at teaterforestillingen fra Folketeatret ”2 på Tur” er aflyst.
Forestillingen skulle have været opført på Rønne Theater tirsdag den 7. april for et fuldt hus, men vi er forhåbningsfulde, idet Folketeatret gør alt, hvad det kan for at finde en anden dato til os.

Desværre lykkedes det ikke at finde en ny dato til forestillingen “To på tur”. Billetterne vil derfor blive refunderet.

Der vil senere blive sendt besked direkte ud til jer, der har købt billetter, om billetten kan genbruges eller hvordan refundering af billetter vil komme til at foregå.

2 på Tur

Opføres på Rønne Theater.

Tirsdag den 7. april 2020 kl: 19.30

Varighed: Ikke oplyst

Prisgruppe: 2