-
Musikalsk forestilling
Ny musikalsk forestilling af Limfjordsteatret.
‘Tankeskræmsler’ er en sammenhængende strøm af musik og fortælling, hvor emnerne spænder vidt fra historier og drømme til valgkamp, soldaterdagbøger, skoleskyderier, livslede og andre elefanter i rum.
Nogle tanker kan rumstere, forstyrre, tynge og skræmme. Andre er som korte øjeblikke – måske blot en stemning, som hurtigt må indfanges, inden den forsvinder igen. Nogle tekster er finurlige og morsomme – andre rummer både mørke og kant. Og måske der viser sig at være en slags sammenhæng i det hele.
Producent: Limfjordsteatret
Hjemmeside: limfjordsteatret.dk
Skuespiller, sanger, sangskriver og manuskript: Lasse Popp
Musiker: Bastian Popp
Instruktion: Gitta Malling
Teknik: Mads Bjerregaard Nielsen
Fotograf: Lars Horn
Målgruppe: Voksenforestilling
Lasse Popp har været Limfjordsteatrets husdramatiker siden 2005 og skriver hovedparten af teatrets voksenforestillinger. Han stod sidst på scenen på Rønne Theater i januar 2026 med den musikalske og humoristiske forestilling ‘Brunos Bodega’ forever. Musiker Bastian Popp, har medvirket i flere af Limfjordteatrets produktioner, herunder teatrets nok største turnésucces, ‘Træt Lever & Tungt Hjerte’.
Pressen skrev:
⭐⭐⭐⭐⭐ ”En gennemmusikalsk oplevelse (…) tager os roligt med gennem hele følelsesregistret. Gennem lyset, mørket, morskaben, sorgen og alt derimellem.” (Trine Wøldiche, Iscene)
”.. kunstnerisk mesterværk. Lasse Popp og Bastian Popp demonstrerer en enestående musikalitet (..) en kunstnerisk tour de force.” (Salling-Mors Avis)
”… en gigantisk oplevelse (…) Kalder på alle superlativer” (Merete Horn, journalist og anmelder)
Forestillingen er optaget i Turnénetværket.
Tankeskræmsler
Opføres i Rønne Theater, Gl. Scene
Tirsdag den 23. februar 2027 kl. 19.30
Varighed: 1 time og 10 minutter uden pause
Bonusforestilling
Handicappede, der ønsker ledsagerbillet, kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder