-
Ungdomsmusical
Ny dansk ungdomsmusical baseret på Sofie Riis Endahls succesroman ‘Pixie lever stadig’.
Da Emma starter i gymnasiet, vil hun gøre hvad som helst for ikke at være bænkevarmer længere. Hun skifter navn til Pixie, farver håret pink og kaster sig hovedkulds ud i berusende shots, sex og sene nætter. Alt sammen for at blive en del af “disciplene” – den skøreste og mest uforudsigelige vennegruppe på Egerød Gymnasium.
I 3.g bliver jagten på de ekstatiske minder vildere og vildere – og Pixie følger febrilsk med. Men da gymnasiet slutter, ser Pixie pludselig på Instagram, at “disciplene” fester videre uden hende. Hvad har hun gjort forkert?
‘Pixie’ er en sårbar og ærlig musical om den hæsblæsende studentertid – og om den tomhed, der følger efter. Hvor langt er man villig til at gå for at være en del af et fællesskab? Og hvem er man overhovedet uden sine venner?
Forestillingen er skrevet og komponeret af 24-årige Sofie Riis Endahl. I et buldrende tempo, med blottede hjerter og ørehængende musicalsange tager PIXIE os med gennem blåbogsture, trekantsdramaer, studentergilder og længslen efter at blive set og høre til.
Sofie Riis Endahl er en stærk stemme i ny dansk ungdomslitteratur. Med romanen ‘Pixie lever stadig’ har hun ramt en nerve hos unge læsere – med en fortælling, der både er rå, rørende og præcis. Med musicalen ‘Pixie’ har hun skrevet og komponeret en ny dansk studentermusical med udgangspunkt i sin egen bog.
Sofies arbejde er kendetegnet ved skarp dialog, kompromisløs ærlighed og en dyb forståelse for, hvordan det er at være ung i dag. Hun skriver ikke om unge – hun skriver til dem, med dem og for dem.
Producent: Teater V
Hjemmeside: teater-v.dk
Instruktion: Pelle Koppel
Manuskriptforfatter og komponist: Sofie Riis Endahl
Medvirkende: Line Weien Hoffmann, Mira Andrea Balloli, Nicoline Bonde Wiberg, Philip Lambæk Visholm m.fl.
Lyddesigner: Philip Meedom
Scenograf: Nicolaj Spangaa
Lysdesigner: Mikkel Magnus Olsen
Kostumier: Nina Helbak
Produktions- og forestillingsleder: Pernille Rosa Bergqvist Thomsen
Musikproducer: Kristoffer Rahbek
Lysteknik og afvikling: John Ivar Venned og Sebastian Just
Fotograf: Daniel Buchwald
Målgruppe: Ung- og voksenforestilling over 15 år
Eftersnak
Efter forestillingen vil der være mulighed for at mødes med skuespillerne til en snak..
Rønne Theaters Café
Torsdag den 29. okotber 2026 kl. ca. 21:45.
Baren vil være åben lige efter forestillingen.
Pressen skrev:
⭐⭐⭐⭐⭐⭐ “Det fungerede kanongodt.” (Teaterbussen)
⭐⭐⭐⭐⭐ “En spændende historie”. (Out & About)
⭐⭐⭐⭐⭐ “Et imponerende flow”. (Kulturkupéen)
⭐⭐⭐⭐⭐”Hudløs ærlig, rørende og fuld af energi”. (Yde News)
♥♥♥♥ “PIXIE er værd at se. Lad det være fastslået” (Politiken)
⭐⭐⭐⭐”Et frisk pust på den danske musicalscene”. (Dig og mig og musicals)
⭐⭐⭐⭐”En forfriskende oplevelse”. (CPH Culture)
⭐⭐⭐⭐⭐ “Kom af sted og bliv blæst bagover”. (Kulturkongen)
Forestillingen er optaget i Turnénetværket.
Pixie
Opføres i Rønne Theater, Gl. Scene
Torsdag den 29. oktober 2026 kl. 19.30
Varighed: 2 timer med pause
Handicappede, der ønsker ledsagerbillet, kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder









