-
Musik og sang
Velkommen til musik, sang og fortroligheder.
Vi længes, især når mørkningen er over os.
Hvornår kommer lyset, freden og fordrageligheden?
Vi længes efter evig kærlighed,
Frygtløse nætter,
Et liv i ro og behagelighed.
Men i os vågner stadig en urolig længsel efter det ukendte
Hvor hjertet banker hurtigt
Hvor vi mærker, at vi lever.
Og længslen suger sig fast i både livrem og seler.
Publikum bydes indenfor til en intim koncert, hvor musik, sang og tekster kredser om længsel, uro, fortvivlelse, håb, kærlighed og kærlighed og kærlighed: Forestillingen ‘Mens vi håber på en lysning’ viser virkelighedens vidunderlige paradoks.
Skuespillerne Bodil Alling og Margrethe Manley indtager scenen sammen med musikerne Søren Søndberg og Niels Søren Hansen. Sidstnævnte er kapelmesteren bag flere store opsætninger på bl.a. Det Kongelige Teater og Aarhus Teater.
Kom med til en aften, hvor vi fremhæver virkelighedens absurditet, men også dens mange pæne og lyse sider – og det håb, de uundgåeligt giver os.
Producent: Teatret Gruppe 38
Hjemmeside: gruppe38.dk
Medvirkende: Bodil Alling, Margrethe Manley
Musikere: Søren Søndberg, Niels Søren Hansen
Fotograf: Claus Helbo
Målgruppe: Voksenforestilling
Mens vi håber på en lysning
Opføres i Rønne Theater, Gl. Scene
Lørdag den 13. marts 2027 kl. 15.00
Varighed: 1 time og 15 minutter uden pause
Handicappede, der ønsker ledsagerbillet, kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder