Dancing on my own

  • Dans

En intens danseforestilling, der trænger ind i kærlighedens komplicerede forviklinger og længslen efter at blive opslugt af øjeblikkets ekstase og fællesskab.
Med musik af blandt andre den svenske superstjerne Robin Miriam Carlsson -Robyn – Kendt for sine kraftfulde ballader og medrivende ballader – bliver du draget ind i en verden af genkendelige øjeblikke og stærke følelser. Fra hjerteskærende teenagersorg og rungende ensomhed til begær og betagelse. Fra heftige skænderier til frie og forelskede nætter på dansegulvet. Dancing On My Own tager dig med på en følelsesmæssig rejse, der rammer lige i hjertet.

På scenen møder vi seks karakterer, der alle kæmper med kærlighedens uundgåelige spil. Deres liv og følelser flettes tættere og tættere sammen, og til sidst står vi i et univers, hvor grænserne mellem kroppe og identiteter udviskes, og hvor kærlighed, fællesskab og håb flyder over.

I Dancing On My Own oplever vi gennem dansen og musikken, hvordan vi finder eufori og samhørighed, når vi lader de følelser, der er så overvældende, at de næsten ikke kan rummes, slippe fri og deler dem med hinanden

Producent: Holstebro dansekompagni
Hjemmeside: www.musikteatret.dk
Medvirkende: 6 dansere fra Holstebro Dansekompagni
Instruktør: Rikke Frigast Jakobsen & Mikkel Alexander Tøttrup
Dramaturg: Rikke Frigast Jakobsen
Koreograf: Mikkel Alexander Tøttrup.
Ny komposition og lydunivers: Kristian Hverring
Musik: Robyn – Robin Miriam Carlsson, Patrik Jens Berger, Klas Frans Åhlund, Alexander E. Kronlund, Joakim Frans Åhlund, Johan Oscar Andreas Ekhe, Ulf Peter Lindström, Joseph Patrick Mount & Markus Erik Jägerstedt
Lysdesign: Thora Eriksen
Scenografi & kostumedesign: Lise Marie Birch & Lars Frimann
Idé & koncept: David Cornelius Price
Fotograf: Chemnitz & Chemnitz

Målgruppe: Ung – Voksenforestilling. Fra 13 år


Forestillingen er optaget i Turnénetværket.

Dancing on my own

Opføres i Rønne Theater, Gl. Scene

Tirsdag den 24. marts 2026 kl. 19.30

Varighed: 1 time og 40 minutter med pause

Prisgruppe: 3

Bonusforestilling

KØB BILLETTER ONLINE

Handicappede, der ønsker ledsagerbillet, kan ikke købe billetter online.
Bestil herunder

BILLETTER TIL HANDICAPPEDE
ABONNEMENTSFORDELE
VEJLEDNING I KØB AF ONLINEBILLETTER