Dansetimen

Komedie

• En romantisk komedie med diverse handicaps

Producent: Landsteatret ApS.
Medvirkende: Jesper Asholt og Annette Heick.
Instruktør: Pia Rosenbaum.
Fotograf: Erling Mølgaard. 
Hjemmeside: www.landsteatret.dk

Jesper Asholt er fantastisk som professoren, der er autist med asberger syndrom. Han er blevet inviteret til en prisuddeling, som også byder på dans i løbet af aftenen. Han har aldrig kunnet danse og er stærkt hæmmet af berøringsangst. Hvad skal han gøre?
Han banker på hos sin nabo, en danserinde med en knæskade, og tilbyder hende 2.153 $ for at lære ham et par dansetrin.
Den skadede danserinde er indledningsvis massivt afvisende og optaget af sin egen elendighed ved en udsigtsløs fremtid, men hun lader sig lokke af pengene.
Annette Heick, som Senga, mestrer til fulde at udtrykke depressionens aggressive væsen i mødet med professoren, og samtidig formår hun at lede professoren ind i dansens luner. Et besynderligt, men varmt kærlighedsforhold udvikler sig mellem de to.
Med Dansetimen bliver vi vidner til en sjov og smuk udviklingsrejse, hvor der løses op både for professorens mentale og danserens fysiske handicap.

Forfatter er Mark St. Germain og stykket er oversat af Troels II Munk. Et sjovt stykke, der ikke har været opført i Danmark tidligere.

 Så mange så forestillingen:  295

Dansetimen

Opføres på Rønne Theater.

Torsdag den 27. oktober 2016 kl: 19.30

Varighed: 2 time med pause.

Prisgruppe: 1