Romeo og Julie

Klassiker

  • den største kærlighedshistorie nogensinde

Producent: Folketeatret
Af: William Shakespeare
Oversættelse: Niels Brunse
Scenografi: Camilla Bjørnvad
Instruktion: Jens August Wille
Medvirkende: Anders Juul, Neel Rønholt, Ditte Gråbøl, Henrik Birch, Julie Carlsen, Søren Hauch-Fausbøll, Peder Holm Johansen, Benjamin Kitter, Thomas Jacob Clausen, Jon Lange, Nikolaj Bjørn-Andersen, Peter Pilegaard
Fotograf: Gudmund Thai

Shakespeares udødelige tragedie om Romeo og Julie er over hele verden blevet synonym med den store, ægte og rene kærlighed. En kærlighed så stærk, at den tør alt.
Ved første blik forelsker Romeo og Julie sig. Men Romeo er en Montague og Julie en Capulet. De to slægter ligger i voldsom strid med hinanden og vil aldrig tillade Romeo og Julies kærlighed. Samtidig er Julie lovet væk til en ung adelsmand ved navn Paris, og brylluppet skal snart finde sted. Munken Lorenzo finder på en udvej. Han giver Julie en flaske med sovemedicin, som gør, at hun falder i en dødlignende søvn og på den måde kan undgå sit bryllup med Paris. Når hun er bisat i Capuletternes gravkammer, vil hun efter 42 timer vågne op igen. Lorenzo vil give Romeo besked, så han kan hente hende, og de sammen kan flygte.
Det er en farlig plan, og farlige planer har det med at gå galt …

Shakespeare skrev tragedien i 1594, og Folketeatrets forestilling er skabt med respekt for den klassiske tekst i en iscenesættelse, som går lige til hjertet.

I hovedrollerne som Romeo og Julie ses Anders Juul (Bornholmerrevyen 2010) og Neel Rønholt.
Reumertnominerede Henrik Birch oplevede vi på Rønne Theater efteråret 2011 i den gribende rolle som autist i Rainman. Bornholmske Søren Hauch-Fausbøll havde vi sidst fornøjelsen af foråret 2012 i den populære forestilling Fakiren fra Bilbao. .

Se Romeo og Julie og tag dine store børn eller børnebørn med, så de kan få lov til at opleve verdens største kærlighedshistorie!

 Så mange så forestillingerne:   237

Romeo og Julie

Opføres på Rønne Theater.

Tirsdag den 30. oktober 2012 kl: 19.30

Varighed: Ikke oplyst.

Prisgruppe: 1