Elskovsdrikken

Opera

• En komisk opera for fuld udblæsning

Producent: Guidopera
Medvirkende: Niels Jørgen Riis, Sofie Elkjær, Anders Jakobsson/Bo Kristian Jensen, Ingeborg Børch og Guido Paevatalu.
Instruktør: Guido Paevatalu
Fotograf: Robin Skjoldborg
Hjemmeside: www.guidopera.coma

”Elskovsdrikken” var med til at slå Donizettis navn fast som en af sin tids store operakomponister, og den dag i dag hører ”Elskovsdrikken” til en af de allermest populære komiske operaer.
Allerede titlen afslører en urealistisk handling, for en elskovsdrik har vist aldrig været at finde på hylderne i nogen butik. Men bruger man ikke gerne lumske tricks for at ens største drømme kan gå i opfyldelse?
Som oftest kommer der dog kun skuffelse og såret stolthed over at være blevet snydt, og dette gælder også den ulykkeligt forelskede Nemorino. Han bliver i første omgang skuffet over kræmmeren Dulcamaras elendige elskovsdrik, men skifter mening, da han får den næste flaske. Han får succes, og Dulcamara er naturligvis ikke sen til at bruge eksemplet i sin tvivlsomme markedsføring. At sammenhængen er en ganske anden, gør ikke spor, for i krig og kærlighed gælder alle kneb!
Da dette ikke er en tragisk, men en komisk opera, får de elskende selvfølgelig hinanden til sidst.

Vi får en introduktion fra scenen og der synges på dansk, så det hele skulle være til at forstå – måske undtagen handling!

Opføres på Rønne Theater
13. Fredag den 23. januar 2015 Kl. 19.30 
Varighed:godt 2 timer inkl. pause
Prisgruppe: 1

 

 Så mange så forestillingen:   302

  • Date: 01/23/2015
  • Categories: Tidligere forestillinger
  • :