Bang og Betty

Drama

• En historie om køn og kærlighed

Producent: Folketeatret
Medvirkende: Ole Lemmeke, Karin Bang Heinemeir, Morten Hemmingsen, Thomas Jacob Clausen
Instruktør: Christoffer Berdal
Fotograf: Gudmund Thai
Hjemmeside: www.folketeatret.dk

Året er 1898. Det moderne gennembrud har sat gang i en rasende debat om kønsroller, kvindefrigørelse og homoseksualitet.
Herman Bang indfinder sig til prøvestart på Folketeatret for at iscenesætte sin veninde og yndlingselev, Betty Nansen, i August Strindbergs skandaledrama Frøken Julie. Til Betty Nansens store fortrydelse skal den mandlige hovedrolle spilles af den unge og talentløse, men højst attraktive skuespiller, Fritz Boesen, til hvem Bang nærer en dyb og uindfriet kærlighed. Spændingerne er voldsomme. Betty Nansens eget vaklende ægteskab har skabt en hungrende kvinde, og det står hurtigt klart, at prøvearbejdet må vige for egoismen, kærligheden og begæret.
Situationen tilspidses, da den fremadstormende forfatterspire Johannes V. Jensen indfinder sig.
Alle er til fals, mens absinten tømmes i rå mængder. De unge kunstnere vogter på og udnytter hinanden, mens Bang kæmper en ensom flerfrontskrig for sin ulykkelige kærlighed.

Introduktion
Forestillingen indledes med et spændende foredrag af Rikke Rottensten
Rønne Theaters Café
25 Fredag den 13. februar 2015 kl. 18.00 – 18.45 i Caféen.
Tilmelding nødvendig, da der er begrænset plads.
Baren vil være åben ½ time før foredraget starter.

For sin præstation som Herman Bang modtog Ole Lemmeke teaterjournalisternes pris, Teaterpokalen samt dette års Reumertpris i kategorien: Bedste mandlige hovedrolle. Dramatikeren Jakob Weis fik Henri Nathansen legatet, og CPH-Culture kårede Bang og Betty som årets bedste danske skuespil.

Opføres på Rønne Theater
17. Fredag d. 13. februar 2015 Kl. 19.30 
Varighed: 2 timer og 10 min med pause
Prisgruppe: 1

 Så mange så forestillingen:   271

  • Date: 02/13/2015
  • Categories: Tidligere forestillinger
  • :